Rådhuset
Aarhus Rådhus blev tegnet af Arne Jakobsen og Erik Møller og bygget under 2. Verdenskrig (1938-1941). Det blev tegnet i forbindelse med en arkitekturkonkurrence afholdt med formålet at finde designet til det nye rådhus. Trods Jakobsen og Møllers førsteplads i konkurrencen har de måttet omtegne og justere detaljer på baggrund af politikeres klager. Selv hvert mindste detalje er nøje tiltænkt og tilrettelagt i designprocessen af den funktionalistiske bygning.
Hagedorn-Olsen er kunstneren bag det kæmpestore maleri i Trafikhallen. Det blå og okkergule dominerer maleriet via en nær komplementærkontrast.
Det guldfarvede gelænder er med til at bryde funktionalismen lidt og tilføje elegance.
Gangene er designet på en måde, der mest af alt minder om fængselsgange - endnu et tegn på funktionalismen.
Selv rådhusets lamper er tegnet af Arne Jakobsen.
Et smukt portræt af H.K.H. Dronning Margrethe II, her mimetisk gengivet i en veludført stoflig form, hvor bl.a. kjolens materiale virkelig fremstår hyperrealistisk.
Den store vindeltrappe i Trafikhallen byder på organiske former midt i det ellers kantede miljø - et sneglehus ligner den.
Bygningen er meget åben, så de mange etager forbindes med store rum.
Entréen er belagt med bittesmå klinker i varierende mønstre. Selv detaljer såsom skraldespande er tegnet af Arne Jakobsen og føres i samme guld-stil som bl.a. vindeltrappens gelænder. Den guldfarvede detalje er gennemgående i bygningen og ses også i form af askebægre og dørhåndtag.
-:- -:- -:- -:- -:-
ARoS
På vores tur gennem ARoS blev der holdt ni studenteroplægoplæg over forskellige perioder, kunstnere og installationer. Emnerne var:- Guldalderen
- Naturalisme og realisme
- Vilhelm Hammershøi
- Stilleben
- Per Kirkeby
- The Icelandic Love Corporation
- Your Rainbow Panorama
- Textures of Life
- De 9 Rum
Jeg har valgt at se nærmere på stilleben - eller nærmere præciseret et par værker af Vilhelm Lundstrøm, eftersom hans gengivelsesmetode er interessant.
Fælles for nedenstående værker er Lundstrøms brug af den plastiske formgivning, hvor han med lys, egenskygge og slagskygge former figuren og tydeliggør dens placering i forhold til lyskilden. Hans værker har kubistiske træk og mangler en varierende stoflig form. De anvendte farver er få, men som udgangspunkt forholdsvist mættede, og der ses kontraster ved både kolde og varme farver, lyse og mørke farver samt kvantitets- og kvalitetskontrast.
Her ses tydeligt den plastiske formgivning. Kombinationen mellem hudtonen og lys/skygge får dog huden til at fremstå som en mat gummioverflade frem for hud (herved ses den manglende stoflige formgivning). Ligeledes har håret ikke struktur. Den mimetiske gengivelse er altså nedprioriteret til fordel for det simple og stilrene udtryk. Kubismen ses i den måde, kroppen er bygget op om trekanter på. Vi ser det i hofterne, brystkassen og næsen. Kompositorisk set er indeholder billedet både statiske og dynamiske elementer. Det statiske ses i hofterne - en trekant, der hviler på en flade. Ligeledes er modellens lukkede kropssprog og centrale, ranke placering i billedet med til at skabe ro. Dynamikken ser vi i den tiltede trekant i brystkassen og næsen.
Dette billede er et perfekt eksempel på, hvordan hhv. egenskygger og slagskygger fungerer i samspil (og vil sågar udgøre et storartet praksiseksempel i en undervisningssammenhæng). De kubiske former understreges af lys og skygger, og kompositionen/opsætningen af krukkerne og kanderne tydeliggøres. Særligt interessant er det at bemærke, hvordan perspektivet ikke er helt realistisk - det ses bl.a. på venstre krukkes åbning og forsvinden bag det hvide klæde samt både den hvide midterkrukkes og den væltede krukkes bund.
Diverse billeder fra ARoS
Textures of Life
Ukendt
Guldalderen
Oplæg om Guldalderen
Guldalderen
Guldalderen
Realisme og naturalisme
Vilhelm Hammershøi
Stilleben
Your Rainbow Panorama
Your Rainbow Panorama
Your Rainbow Panorama
Textures of Life
Textures of Life
Textures of Life
Textures of Life
Textures of Life
Your Rainbow Panorama
Textures of Life
Mit oplæg:
Realisme og naturalisme
De to stilarter realisme og naturalisme er nært beslægtede i deres forhold til gengivelsesstrategier og formsprog, og af samme årsag forveksles de også ofte. Naturalismen sigter dog efter at gengive det beskuede motiv så objektivt og naturligt som muligt, mens realismen ofte indbefatter en holdningsbetonet skildring af virkeligheden.
Vi ser allerede realisme fremtræde i Antikkens Grækenland og Rom (550 f.Kr.-300 e.Kr.) gennem eksempelvis billedhugning. Denne virkelighedstro skildringstendens strækker helt til bl.a. Barokken (1600-1750) og Romantikken (1800-1900), hvor naturalisme ligeså indtræder. 1800-tallet var generelt særligt præget af naturalisme, som for alvor indtraf i Danmark omkring 1880.
P. S. Krøyer er blandt de danske klenodier inden for stilarterne - også særligt kendt for sit arbejde i kunstnerkolonien Skagensmalerne, som lod sig fascinere af Skagens særlige lys og stemning. Her ses hans Sommeraften ved Skagen Sønderstrand (1893).
H. A. Brendekilde - Udslidt (1889) - et tidligt bud på kunst i perioden Socialrealismen, som for alvor tog fat i 1930 i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar