Betydning
Karsten Arvedsen
Hvilke eksempler giver Karsten Arvedsen på visuelle fænomener og deres betydning?
Visuelle fænomener har altid et budskab, som afsenderen ønsker formidlet til modtageren. Det særligt interessante (og til tider besværlige) er, at budskabet/betydningen i høj grad formes efter modtageren. Arvedsen giver nogle eksempler: Et koreansk vejskilt, som umiddelbart kan være svært at tolke korrekt, fordi tegnene derpå måske ikke stemmer overens med dem, modtageren kender i forvejen; en kærlighedsfilm, som tolkes alt efter modtagerens sindsstemning; eller "D'et" på en toiletdør, der kan stå for "Damer" eller "Drenge".
Hvordan skal "betydning" forstås i forhold til visuelle fænomener, og hvordan forstås det, at "betydning" dannes eller skabes?
Betydning skabes i en kontekst og/eller af de øjne, der ser. Modtagerens forudsætninger spiller ind i forståelsen af budskabet, eftersom manglen på en forståelsesvejledning lægger op til, at det visuelle fænomen skal forstås gennem interaktivitet. Med andre ord kan det være svært for afsenderen at sikre en bestemt master-fortolkning hos modtageren, fordi modtageren kan have forskellige forudsætninger og erfaringer med det visuelle fænomen og dets emne. Vores tilgang og relation til det visuelle fænomen former altså vores forståelse af det.
Hvad er "semiotik"? Hvordan forklares tegn og kode? Hvilke eksempler gives der?
Tegn --> kode --> betydning. Flere tegn spiller sammen og danner en kode, hvortil vi kan aflæse eller knytte en betydning. Arvedsen nævner som eksempel bogstaver, f.eks. b-å-d, som hver for sig er tegn - men sammen danner de båd, som vi tillægger en betydning - både i selve forståelsen af ordet, men også i hvilken sammenhæng det kan forstås (kontekst). For en, der ikke er bekendt med det danske sprog, ville betydningen overhovedet ikke være det samme, fordi koden ikke kan dannes.
Hvad menes der med "kontekster"?
Tager man eksemplet bøjle, kan man argumentere for, at det sandsynligvis ville blive forstået forskelligt hos en 14-årig og en ekspedient i en tøjbutik. Betydningen dannes altså på baggrund af den kontekst, som modtageren befinder sig i. Men kontekst kan også ses som noget større, som er præget på et kollektivt plan. Et godt eksempel herpå er, hvordan den danske tv-serie "Forbrydelsen" og rollekarakteren deri, Sarah Lund, kastede et helt nyt lys på den islandske sweater. Den særlige række af strikkede mønstre (tegn) danner en kulturel beklædningsgenstand (kode), som indtil "Forbrydelsens" publicering blev knyttet til islændinge og måske endda også nogle personer fra 1970'erne. Efter tv-serien blev landskendt, associeredes den islandske sweater pludselig med noget andet, nemlig "Forbrydelsen"/Sarah Lund, og bar man selv en, betød det ikke nødvendigvis, at man var islænding eller 70'er-hippie, men derimod at man fulgte med på moden og bar den som en slags hyldest til tv-serien.
Hvad menes der med "betydningsmuligheder"?
Det er forskelligt, om afsenderen har tiltænkt ét bestemt budskab med sit visuelle fænomen (eks. ved vejskilte), eller om der er indlagt fortolkningsfrihed (som vi eksempelvis tit ser i kunst og litteratur). I nogle tilfælde kan de enkelte tegn og koder forstås på flere måder, hvilket gør, at der er flere betydninger - så er det op til modtageren at finde ud af, hvilken betydning afsenderen originalt havde tiltænkt det visuelle fænomen.
Hvad er essensen i "nyere semiotik" - i modsætning til "semiotik"?
I traditionel semiotik, som nævnt ovenfor, lægges fokus primært på afsenderens evne til at formidle et klart og tydeligt budskab. Nyere semiotik dækker derimod mere budskabet i sig selv og forholdet mellem modtageren og budskabet (som vi kender det fra bl.a. receptionsorienteret analyse fra dansk). En betydning kan altså ikke på forhånd fastsættes, men skabes i interaktion med modtageren. Modtageren er altså medskabende i det visuelle fænomens betydning.
Pædagogiske overvejelser i forhold til undervisning i og med visuelle fænomener:
- Fokus på afsenderen - hvad og hvordan?
Visuel kommunikation. Budskabet identificeres og forstås gennem kendskab til afsenderen - en biografisk tilgang, om man vil.
- Fokus på meddelelsen - hvad og hvorfor?
Den formelle analyse/klassisk semiotik ser på tegn, kode og betydning så objektivt som muligt. Samme metode kaldes nykritik i en danskfaglig sammenhæng.
- Fokus på modtageren - hvad og hvorfor?
Betydningen skabes i kontakt med modtageren - det er altså en interaktiv forståelsesproces eller socialkonstruktivistisk tilgang.
Hvad er Karsten Arvedsens centrale, afsluttende kommentar?
Der er ikke én tilgang, der er bedre end de andre, så typisk anvender man flere i samspil. Det er vigtigt som lærer at være bevidst om læringsværdien i og udfaldet af de forskellige tilgange, så den rette metode kan vælges med omhu alt efter lærerens intention med arbejdet.
Er æstetik en løftestang for læring?
Signe Tonsberg
Hvad hævder artiklen, at "æstetik", "æstetiske fag" og "æstetiske læreprocesser" er godt for?
En 12 år lang undersøgelse påviser, at inddragelse af æstetiske læreprocesser i undervisningen påvirker børns udvikling og læring på kort og lang sigt - både fagligt, socialt og økonomisk. Generelt medfører den højnede æstetiske læring højere uddannelser, bedre jobs, mere frivilligt arbejde og flere venner hos eleverne som voksne.
Hvor foregår æstetiske læreprocesser?
Primært i de æstetiske/kreative fag (f.eks. billedkunst og musik), men det er ligeledes muligt at indtænke æstetiske læreprocesser i fagfaglige fag såsom dansk og matematik via kreative metoder - såsom rollespil, dramatisering, sangskrivning og anden kreativ udfoldelse.
Hvad sker der i de æstetiske læreprocesser?
Æstetiske læreprocesser støtter ikke blot elevernes læring i de æstetiske fag, men kan medføre en transfer-effekt, så eleverne drager nytte af læringen i andre faglige sammenhænge. Eksempelvis kan arbejde med dramatisering styrke elevernes sprog og literacy. Den dramatiske udfoldelse styrker bl.a. elevernes fortolkningsproces, refleksion, udvælgelseskompetence og sociale vidensdeling.
Hvad er forskellen på det sanselige og det æstetiske? Hvad er æstetik ifølge artiklen? Hvilke udtryksformer knytter det æstetiske sig til? Og hvad bruger vi dem til?
Det sanselige er noget, som sanserne kan opfatte, men det sætter ikke nødvendigvis et indtryk i beskueren. Det æstetiske opstår først i perspektivet på det, der opleves. Det oplevede skal ikke blot opleves - det skal bearbejdes. Æstetik er et sprog, som knytter sig til kunstneriske udtryksformer. Gennem disse kan man udtrykke sig/kommunikere og reflektere.
Hvad er æstetiske læreprocesser?
I bund og grund handler æstetiske læreprocesser om indtryk og udtryk. Oplevelsen skal bearbejdes og bruges som fundament i en måde at udtrykke sig på. Vi kender det, når vi ser på andres kunst og samler inspiration til vores egen; i processen opfanger vi forskellige indtryk, som vi bearbejder og bruger i vores eget udtryk.
Hvorfra har vi den æstetiske sans, og hvordan udvikles den?
Alle pattedyr er født med evnen til at vurdere og være selektiv - det er en overlevelsesmekanisme, som stammer tilbage til tidernes morgen. Men den æstetiske sans er samtidig delvist tillært og bygger på erfaringer og oplevelser. Begge dele er knyttet til hjernens belønningssystem.
Hvad er Anne Maj Nielsens pointe i afsnittet "Hop ind i teksten og vær den"?
Objekter kan både anskues som tekniske og æstetiske. Den æstetiske læring afhænger af, at man åbner objektet - eksempelvis en tekst - op for eleverne og gør den til noget mere end blot sanseligt eller teknisk. Gennem eksempelvis dramatisering skal eleverne forholde sig til fortolkning, refleksion og en dybere forståelse for det læste. På samme måde kan man sørge for, at det bearbejdede stof sætter større præg på elevernes hukommelse, hvis de har været personligt involveret i arbejde - hukommelsen og indtryk er nemlig i høj grad knyttet.
Hvad betyder æstetiske læreprocesser for børns læring?
Det giver børn oplevelser, udvikler deres kreativitet og styrker deres kommunikative færdigheder, generelle faglighed samt evnen til at udtrykke sig æstetisk.
Videoklip
I forbindelse med disse to artikler skulle vi på holdet lave to videointerviews, hvor indholdet af artiklerne blev omdiskuteret. Det interessante ved denne opgave er, at den æstetiske læreproces blev implementeret i arbejdet med artiklen om selvsamme koncept.
Som hjerneforskeren Martin Skov og lektor Anne Maj Nielsen (begge nævnt i "Er æstetik en løftestang for læring?") mener, knyttes hukommelsen i høj grad sammen med oplevelse og indtryk. Ved netop at dramatisere de to artikler blev vi studerende inddraget i teksten på en anden måde end blot ved traditionel læsning. Vi skulle sætte os ind i det læste stof nok til at kunne reflektere over det og videreformidle det i en mindre formel sammenhæng. På denne måde fik vi afprøvet teorien om æstetiske læreprocesser på egen krop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar