Opgave: Blomster - del 1 og 2

Del 1

Blomst --> Foto --> Naturalistisk afbildning

Første del af opgaven centrerede sig om processen fra betragtet motiv (3D) til fotografi og slutteligt et maleri. Alle tre dele skulle medbringes til den følgende undervisning til sammenligning og refleksion.

Jeg havde fra starten udvalgt mine maleredskaber (alkoholbaserede tuscher), hvilket medførte, at jeg ikke havde mulighed for at gå meget i detaljer (grundet tuschernes knap-så-fine spids). Derfor måtte jeg vælge en blomst, hvis kronblade var store nok til, at jeg kunne skabe den nødvendige valør-overgang for at give motivet dybde. En ferskenfarvet rose blev mit endelige valg.

Her er mit færdige resultat. Baggrunden valgte jeg at male blålilla for at skabe komplementærkontrast, der skulle få rosen til at "poppe" mere på papiret.

Her ses en andens bud på opgaven, hvor alle tre stadier af blomsten er inkluderet.

Refleksioner over opgaven

Da jeg ikke havde adgang til friske blomster på arbejdsdagen, valgte jeg at tage udgangspunkt i et foto. Dette har resulteret i, at jeg har manglet et "led" i processen, og det har derfor ikke været muligt for mig efterfølgende at sammenligne det færdige maleri med den aktuelle blomst. Det særligt interessante ved netop denne arbejdsproces er, at det er muligt at reflektere over, hvordan man vælger at skildre blomsten (via vinklen på det foto, man tager), og at man kan konsultere et 3D-eksempel af blomsten og gøre brug af den ekstra dimension til at vælge valører og kulører i sin afbildning. Selve arbejdsprocessen bliver altså mere avanceret, men samtidig det mere lærerig, fordi det er en lidt anderledes måde at arbejde på.

Perspektivering

Georgia O'Keeffe
Tager man udelukkende udgangspunkt i min formgivning af rosen, kan man drage en parallel til Georgia O'Keeffes blomstermalerier. Modsat naturalismens virkelighedstro og objektive måde at skildre motivet på oplever man, at der er noget ved O'Keeffes blomster, der ikke helt kan kategoriseres som naturalisme. Hendes fremstilling af blomsterne trækker på impressionistiske maletendenser med den særlige fascination af lysets indvirkning på motivet, hvilket i dette tilfælde går ud over sammenhængen mellem den stoflige form og motivets egentlige karakter. Jeg oplever samme "fejlgengivelse" i mit eget maleri, fordi kontrasten mellem lys og skygge er for stor til, at belysningen virker naturlig. I stedet får kronbladene en nærmest plastik-agtig overflade, som bevirker til, at udtrykket distanceres fra naturalismen - som ellers var produktet tiltænkt.

Georgia O'Keeffes "Petunias" (1925).

Del 2

Foto/Blomst --> Zendoodle og Stiliseret tegning

Anden del af temaet med blomster bød på en opgave med en mere moderne fortolkning af, hvordan man kan afbilde en blomst. Hvor første opgave bl.a. centrerede sig om farverne og deres dybdeskabende effekt, skulle man her fokusere på at give sit motiv liv, dybde og karakter ved hjælp af detaljer og velvalgte streger.

Der var på holdet uenighed om, hvorvidt disse to blomster skulle være den samme, og om vi måtte tegne ud fra et foto, eller om det skulle være en rigtig blomst, som stod model. Mit valg af opgavefortolkning uddybes længere nede i refleksionsafsnittet.

Til venstre ses min zendoodle af en marguerit; til højre en stiliseret tegning af en lavendel.

Zendoodle

Min zendoodle er som nævnt baseret på en hvid marguerit. Referencebilledet er fundet på Google og er til min store irritation forsvundet. Stilk og blad er tilføjet i frihånd.

Fremgangsmåde:

Blomsten blev skitseret op med blyant. Jeg startede med midten af blomsten og tegnede derefter en cirkel, der markerede, hvor kronbladene sådan cirka ville nå ud til. Herefter tegnede jeg nogle af de forreste kronblade på for at separere pladsen; slutteligt blev mellemrummene fyldt ud med de mere hengemte blade.

Da alle bladene var tegnet på, tegnede jeg alt op med en 0.3 mm filtpen. Konturen skulle være synlig, men ikke for tyk - det ville ødelægge bladenes slanke fremtoning.

Hovedfokusset for mig var at fange placeringen af og formen på kronbladene. En velkendt, dårlig vane er nemlig at tegne bladene med samme form og afstand, og jeg tænkte, at når margueritten i forvejen er så ikonisk en blomst, var det vigtigt at inkludere en smule naturalisme via formen i stedet for at risikere, at blomsten ville fremstå som en børnetegning på baggrund af et referencebillede med "perfekt" arrangerede kronblade.

Man kan naturligvis argumentere for, at der havde været mere plads til zenmønstrene på blade, der ikke overlappede, og at det ligeså havde været nemmere at adskille bladene fra hinanden, efter mønstrene blev tilføjet. Overlapningen af kronbladene gør det nemlig særligt svært at adskille mønstrene med øjnene, men jeg forsøgte at imødekomme dette problem ved at lave et tykkere omrids om nogle af bladene og variere meget i mønstrene. Tegningen er dog stadig meget "travl" at se på, og alt det sorte gør, at marguerittens velkendte, hvide kronblade ikke fremstår med samme spinkelhed og renhed som i virkeligheden; blomsten har altså tabt noget identitet.

Stiliseret tegning

Begrebet "stiliseret" har jeg endnu svært ved at forstå til fulde, hvilket også har gjort mig usikker m.h.t. til løsningen af netop denne del af opgaven.

Min forståelse af konceptet er, at det er en simplificering at et motiv. Få, simple streger skal søge at skabe et fuldendt udtryk og et identificérbart motiv. Farver er ikke i fokus overhovedet. Jeg tænker, at stilen er forholdsvist nært beslægtet med minimalistisk kunst, blot mere defineret og mere realistisk i sit udtryk.

Fremgangsmåde:

Blomsterne er er skitseret let op med blyant, hvorefter de mange små detaljer ved blomsterbladene/toppen er defineret. Dernæst blev skitsen fyldt ud med tusch, og blyantsstregerne visket ud.

Jeg valgte at besvare opgaven med en silhuet/stencil af et par lavendelblomster - naturligvis udført i lavendelfarvet tusch for tydelighedens og genkendelsens skyld.

Referencebilledet var originalt i farver som vist her. Jeg fandt det dog for svært at oversætte den farvede flade til en silhuet, fordi valørerne skaber en dybde, som jeg ikke kunne se bort fra i min gengivelse af blomsten. For nemmere at kunne fokusere på formen og arbejde med motivet gjorde jeg maleriet sort/hvidt og skruede op for kontrasten, så det hele fremstod mørkere. Derefter var det betydeligt nemmere for mig at tegne blade og blomsterblade op.
Af samme årsag tænker jeg også, at jeg har gjort processen mere håndterbar for mig selv ved at tegne efter fotografier i stedet for en rigtig blomst, idet det da ikke ville have været muligt for mig at bearbejde det beskuede motiv på samme måde. Én ting er at gengive det beskuede nøjagtigt, som man ser det - ligesom i del 1 af blomsteremnet - noget andet et at bearbejde det sete på en måde, så man kan oversætte det til det, man vil.
Jeg tænker velsagtens, at det havde været en interessant udfordring at tegne en stencil på baggrund af et tredimensionelt objekt foran sig - nærmest af alt en kognitiv/perceptionsrelateret øvelse - men jeg tænker også, at den øgede sværhedsgrad ville kunne forstyrre udtrykket i gengivelsen af motivet, fordi indtrykket er af anden natur.

Refleksioner over opgaven

Jeg valgte som nævnt at lave to forskellige blomster, idet jeg tog en produktorienteret tilgang; mine tegninger skulle være æstetisk smukke og velovervejede, og for at opnå det bedste resultat måtte jeg tilpasse motivet efter tegnestilen. For mig krævede zendoodle-opgaven en del negativt rum inde i blomsten, hvor der skulle være plads til udfoldelse med mønstre; den stiliserede blomst skulle derimod være slank og rank i sit udtryk, så de skarpe linjer ville udtrykke dens identitet - med en del negativt rum uden for blomsten. 

Kriterierne for de to var derfor forholdsvist modstridende, og jeg tror ikke, jeg ville være endt med et lige så æstetisk smukt produkt, hvis jeg havde valgt en mere procesorienteret tilgang, hvor jeg udfordrede mig selv ved at gå på kompromis med den ene blomst for læringens skyld (ved at vælge samme motiv til begge tegnestile). Ganske vist ville det være mere lærerigt med udfordringer, hvor jeg satte produktets finish på spil til fordel for eksperimenteren og forceret problemløsning, men jeg - som den præstationsfokuserede tryghedsnarkoman jeg er - valgte altså at løse opgaven på en nemmere måde - i min optik.

Det er derfor bl.a. med afsæt i denne erfaring at jeg kan sige, at arbejdsprocessen og tankerne bag er essentielle for det færdige produkt lige så vel som læringsprocessen. Derfor er det særdeles vigtigt som billedkunstlærer at være bevidst om fordelene og ulemperne ved de forskellige måder at løse en opgave på - og hvordan nogle elever måske vil reagere på opgaven, hvis arbejdsprocessen på forhånd er fastlagt, og dette ikke stemmer overens med deres ønske sit eget produkt.

Perspektivering

Julie Nord
Zendoodle (også kaldet zentangle) har for alvor vundet frem som en anerkendt stilart i de seneste år. Mens mange af disse zen-mønstre bliver farvelagt af kunstneren, holdes langt størstedelen i sort/hvid. Zendoodle kendetegnes i høj grad ved at være sort blæk på hvid baggrund. Kontrasten får mønstrene til at stå tydeligt frem, så beskueren kan betragte de mange detaljer, som tegningen inkluderer. Fraværet af farve fremhæver altså stregerne/konturerne, og der arbejdes med visualitet på en helt anden måde end i polykrome malerier.
En kunstner, der i høj grad gør brug af denne metode, er danske Julie Nord. Med sort blæk og blyantstegning lægger hun vægt på selve motivet og detaljerne, der i den farveløse sammenhæng har mulighed for virkeligt at stå frem. Fraværet af farve fratager desuden beskueren visse analysetilgange (eksempelvis farvesymbolik), hvorfor Nord bedre kan diktere, med hvilket blik hendes værker bliver mødt. Tegningen bliver mere ligevægtig, idet farvekontraster ikke kan dirigere øjet rundt; i stedet må beskueren forholde sig til streger/konturer samt tegningens rumskabende elementer på en anden måde for at finde "hoved og hale" i det hele. Dette giver et lidt uoverskueligt, men ligeså interessant udtryk, der drager beskueren ind i værket på en særlig måde. På samme måde kan zendoodle opleves som et samspil mellem mange bittesmå mønstre - eller mønsterdetaljerne i deres individualitet.

Julie Nords "The Bad Girl" (2006).

Skemaer
Særligt interessant for billedkunstholdets bud på blomstertegningerne er, at nogle tegninger tager udgangspunkt i et foto eller en rigtig blomst, hvorimod andre er tegnet ved fri fantasi. De bud, der er frihåndstegninger, skiller sig umiddelbart ud fra resten. Der ses generelt større symmetri og svagere tilknytning til en bestemt blomsterart. Denne tendens kender vi bl.a. fra barndommens fremgangsmåde til tegning - eksempelvis af træer, huse, biler o.s.v.. Vi er bekendt med motivets særlige kendetegn - i blomstens tilfælde en stilk, blad(e), kronblade og gerne en midte. Vi ved, hvor kendetegnene er placeret i forhold til hinanden, og hvordan de typisk kan tage sig ud. Baseret på dette kognitive skema kan vi altså tegne en blomst - ikke en bestemt type, men blot en blomst - og ingen vil være i tvivl om, hvad motivet skal forestille. Men denne skematænkning må man glemme, hvis man ønsker en mere virkelighedstro formgivning af motivet. Det er vigtigt at gengive det, man réelt ser, frem for det, som man tror, man ser. De forskellige blomstertyper afviger i højere eller lavere grad fra vores kognitive opfattelse af, hvordan en blomst ser ud, så ønskes blomstens identitet indfanget, skal det kognitive skema udbygges med objektive observationer.