(s. 71 – 81)
Rids op, hvad der kendetegner det klassiske i kunsten!
Kunst med direkte eller indirekte forbindelse til Antikkens Grækenland eller Rom (550 f.Kr.-300 e.Kr.). Henviser også til kunstens tidsløse kvalitet. Realisme og idealisme kombineret.
Karakterisér og kommentér begrebet overordnet!
Det klassiske kan anses som en gengivelse af virkeligheden set gennem kunstnerens øjne - både med planlagte og intuitive elementer.
- og i forhold til skulptur:
Skulpturen Spydbæreren (450 f.Kr.) af Polykleitos kan anskues som et stærkt eksempel på flere af de klassiske karakteristika. Realismen (anatomisk korrekthed) og idealisme (elegante og ophøjede udtryk). Harmoni, balance, bevægelse, ro og afklarethed er typiske kendetegn. Kontrapost-stilling.
- og i forhold til maleri:
Maleriet Landskab med den hellige familie hvilende på vejen til Egypten (1666) af Claude Lorrain udviser harmoni og balance med sin cirkelkompostion. Realisme (naturalisme) og idealisme (smuk natur og guddommelighed) er med til at gøre det til et klassisk landskabsmaleri trods perioden (Barokken).
Her ses et billede af en skulptur Virginia af Christian Lemmerz 1998 – hvilke klassiske elementer rummer skulpturen, og hvor overskrides de?
Skulpturens klassiske træk ses først og fremmest i realismen (anatomi, størrelsesforhold), men også i idealismen - udtrykket og meningen bag. Den maltrakterede krop er i sig selv smuk og elegant (ses især på hænder og fødder). Bruddet består i manglen på idyl og betragterens ønske om at være tilsvarende skulpturen - ingen relation, ingen ophøjelse af mennesket. Intet forbillede.
(s. 83 – 99)
Karakterisér og kommentér overordnet, hvad begrebet barok/ barokken står for?
Når noget er “barokt”, menes der som regel, at tingen afviger fra det typiske. Når man taler om kunst fra Barokken, ses der typisk et stærkt finish og sanseligt, æstetisk udtryk - kommunikationen med beskueren er desuden meget direkte. Ligesom med antikke træk ses der også barokke træk uden for Barokken som periode.
Hvornår opstod barokken og hvorfor?
1600-1750 er perioden for Barokken. Kunst fra Barokken markerer et opgør med skønhedsidealer o.l. fra bl.a. Antikken. Den idealiserede realisme (klassicisme) erstattes af følelser, dramatik, dynamik og kontrast. Kunst blev brugt til at understøtte samfundets magtstruktur (kirken, adelen, royale o.s.v.).
Nævn nogle centrale billedsproglige virkemidler, som bruges i henholdsvis barokke malerier og i barokke skulpturer!
Malerier: Kontraster, scenisk/teatralsk, vanitas-fremstilling (skrøbelighed, forgængelighed), iscenesættelse, direkte appel/henvendelse til beskueren, iscenesat og symbolsk virkelighed.
Skulpturer: Formgivning, formopfattelse, afbalanceret, figur >< rum.
Skulpturer: Formgivning, formopfattelse, afbalanceret, figur >< rum.
(s. 105 – 120)
Overordnet om visuelle udtryk/ gengivelsesstrategier:
Forskellige formål og tilgange til samtiden - gengivelsesstrategier. Æstetisk, ideologisk eller samfundsideologisk. Bevidst eller ubevidst fra kunstnerens side.
Hvad står begrebet ’mimetisk gengivelse’ for?
At gengive på en naturalistisk/realistisk måde. At efterligne virkeligheden i detaljer og udtryk.
Hvad betyder det, når kunst forholder sig konceptuelt til virkeligheden?
Ideologien og budskabet er i højsædet frem for det æstetiske udtryk.
Hvad kendetegner det ekspressive udtryk i kunsten: i maleri og skulptur?
Visuelt set et følelsesmæssigt intenst udtryk - med former og farver, der afviger fra naturalismen. I skulpturen er realistiske detaljer udeladt til fordel for skarpe linjer og dynamik eller generelt ekspressivt udtryk.
Hvem var W. Kandinsky og hvad bidrog han med billedkundskabsmæssigt?
En af ekspressionismens stamfædre/udformere. Kortvarigt medlem af kunstnergruppen Der Blaue Reiter. Tog udgangspunkt i musikken og anså noget af teorien bag musikkens (dis)harmoni som gældende i malerier - synæstesi (psykologisk; sammenhæng mellem farver og toner i udtrykket).
Hvad er ’surrealisme’ og hvorfor opstod denne isme?
Skildring af en indre virkelighed - drømme, underbevidstheden, psykologi. Kredser sig typisk om store psykologiske og eksistentielle temaer. Kontrast og overgang fra et tema til et andet (fx liv → død) = Metamorfose. Spontanitet (autentisk gengivelse i.f.t. kunstnerens tanker).
Freuds skildring af psykologien (drifter, det ubevidste o.s.v.) var en af grundstenene til surrealismen.
Nævn 2 billedkunstnere, der udtrykker sig surrealistisk og nævn også om hvad!
André Breton (1896-1966): Medlem af Dada; anses som en af grundlæggerne af surrealismen og dadaismen. Opfandt konceptet automatskrift/-..., der dækker over det at skrive/tegne/male, mens man holder fokus på noget andet. Denne manglende fokus på det kunstneriske udtryk fremprovokerer det ubevidste. “Ren psykisk automatisme, hvorved man sætter sig for mundtligt, skriftligt eller på enhver anden måde at udtrykke tankens virkelige funktion, tankens diktat, uden nogen kontrol fra fornuftens side og uden for enhver æstetisk eller moralsk interesse”. Bretons malerier afviger meget fra naturalistisk/mimetisk gengivelse og forestiller ikke noget umiddelbart genkendeligt.
Yves Tanguy (1900-1955): Stilen minder om Salvador Dalis i det æstetiske udtryk; hvordan lys og skygge former figurer, detaljerne, kastede skygger samt dybde og rum. De menneskelige dele og afbildningen af hverdagsting mangler dog - figurerne er mere ukendte og impulsive og “forestiller ikke noget”.
(s. 131 – 141)
Hvordan fanger man og gengiver Nu’et eller øjeblikket i kunsten?
Colonel har, modsat de fleste kunstnere, valgt ikke at “fange” eller fastholde et øjebliksbillede i sin installation Emergency Room, men derimod opdateres installationen fra dag til dag for at repræsentere samtiden. For at kunst skal kunne relateres til nutiden, skal kunstneren forholde sig til epokale problemstillinger eller emner og indfange eller repræsentere disse - men disse ændrer sig gennem tiden, og derigennem mister værket tilknytningen til den samtid, det beskues i - med mindre man som Colonel kan opdatere sit værk hen ad vejen.
En anden måde at indfange nutiden er at fremstille et fastlåst øjebliksbillede gennem visuelle virkemidler, der giver beskueren følelsen af at befinde sig i den afbilledede situation.
Hvad kendetegner impressionismen?
Lysets indvirkning på tredimensionelle fænomener via skygger. Et øjebliksbillede gennem kontrast og beskæring skal give beskueren følelsen af selv at opleve det afbilledede.
Og futurismen?
Det stigende abstraktionsniveau i udviklingen medfører, at fokus skifter fra det ydre visuelle til afbildning af den indre virkelighed. Industrialiseringen og storbyens foranderlighed bliver i højere grad fremstillet som noget psykologisk.
Hvad er Jackson Pollocks projekt?
Abstrakt-ekspressionistiske malerier, hvor det abstrakte fremgår i det visuelle aspekt, men billedet forholder sig til virkeligheden gennem Pollocks bevægelser og gestik under maleprocessen.
Hvad står Fluxus-bevægelsen for?
(Midt 20. århundrede) Kunst havde imidlertid mistet sin forbindelse til omverdenen ved at blive gradvist mere og mere individuel og repræsentabel for kunstnerens eget sind. Fluxus-bevægelsen ville derfor reetablere forbindelsen mellem kunsten og beskueren ved at gøre kunsten til en “nu”-ting enten gennem sceniske fremstillinger eller i en konkret, social kontekst. Grænsen mellem krop og rum adskilledes, og kunsten blev interaktiv på en ny måde.
(s. 145 – 161)
Hvad kendetegner Street Art og graffiti?
En kunstnerisk udtryksform, hvor visse kunstnere ikke længere har monopol på at udstille deres kunst i det offentlige rum.
Nævn nogle Street Art –/ graffiti-kunstnere og karakteriser deres gengivelsesstrategier, herunder også materialer, placering, andre virkemidler og indholdsmæssige fokuseringer!
ATMA (Frankrig, 1979): Mennesket og dets indre drivkraft er i fokus. Stiliseret realisme med visuelle virkemidler fra impressionismen (betydningen af lys og skygge for en virkelighedsgengivelse). Maling på væg.
Ericailcane (Italien): Dyr sat i menneskelige situationer; ofte fokus på sociale eller økonomiske emner. Let karikeret realisme/naturalisme (snert af tegneseriestil). Primært vægmaleri med maling, men laver også tredimensionelle installationer.
Hvem er Superflex, og hvad laver kunstnergruppen?
En dansk kunstnergruppe, der udfører relationel æstetik gennem interaktiv kunst (lidt ligesom Fluxus? Socialkonstruktivisme o.s.v.). Formålet med deres interventioner er at forbedre et socialt eller samfundsmæssigt aspekt.
(s. 169 – 200) Visuelle virkemidler
I hvilke områder opdeles formanalysen?
Formlære (lys og skygge), farvelære, rumlære og læren om komposition.
Hvilket tema har kunstværkerne i dette kapitel som omdrejningspunkt?
Natur eller byen. Mere specifikt et fokusskift fra natur til by over en periode på ca. 150 år.
Farvelæren: Hvad er en farveanalyses funktion?
Kontrastvirkninger. Farverne kan skabe fokus i billedet eller symbolsk betydning. Udtryk, balance, rollefordeling, realisme/naturalisme. At identificere kunstnerens valg af farver/kontraster/farveholdning og finde ud af, hvorfor vedkommende har valgt det, og hvilken effekt/betydning det har for billedet.
Hvilke farvekontraster omtales der på s.170?
(Ittens) farvekontraster: egenkontrast, komplementærkontrast, kvalitetskontrast, kvantitetskontrast, kontrast mellem lys og mørke samt varme og kulde.
Hvilke begreber nævnes yderligere om farver? Og nævn selv nogle flere udtryk om farver og farvepaletter?
Primærfarver, sekundærfarver, mættede og brækkede farver, kulør, valør, lysstyrke, neutraler (“neutrale” farver, der bruges til at brække farver/ændre valør. Typisk sort, hvid og grå, men kan også være andre). Tertiærfarver, vibrante farver, jordfarver, naturlige farver, skidne/kontaminerede farver.
Hvad karakteriserer Mondrians 2 billeder (s.170 + 171)?
Mondrian arbejder i de to billeder udelukkende med de tre primærfarver samt sort og hvid. Rene, klare linjer og firkanter dominerer udtrykket. I det første maleri adskilles farverne af sorte linjer, der skaber felter. Farverne er ikke i kontakt, men står stærke på egen fod (egenkontrast). I maleri nummer to begynder både linjer og firkanter at overlappe hinanden, ligesom farverne (omend stadig rene) interagerer og berører hinanden. De vandrette og lodrette linjer brydes imidlertid af farvede og lysegrå firkanter, hvilket bryder den ro og struktur, man finder i første maleri.
Hvilke kontraster er der i Livsdansen, og hvilket udtryk er de med til at bære frem?
Egenkontrast mellem hvid, rød og sort understreger forskellen mellem de tre livsstadier, som er essentielle i billedet. Komplementærkontrast mellem rød og grøn fremhæver kvinden i midten i forhold til græsset, og de rødlige toner, der er blandet i farverne i resten af billedet, er med til at understrege, hvor meget den røde del - passionen, kærligheden - fylder i livet.
Hvad betyder kvalitetskontrast og kvantitetskontrast?
Kvalitetskontrast er, når der anvendes kontrast mellem rene/mættede farver og brækkede/nedtonede farver for at fremhæve noget særligt. Kvantitetskontrast er mængden af/forholdet mellem rene/mættede farver og brækkede/nedtonede farver.
Willumsens Den grønne pige betegnes som et valørmaleri – hvordan det?
Den grønne farve optræder i størstedelen af maleriets flade, men op- og nedtoning og brækningen af farven muliggør skabelsen af lys og skygge, der former kvindekroppen. Den grønne farve er få steder tonet lidt med enten orange eller blå for at skabe dybde og rum.
Hvordan er farverne i Coming from the Mill (s.177) og hvad er billedets tema?
Farverne er i dén grad nedtonede og knækkede - så meget, at de nærmest er identitetsløse. Dette understreger følelsen af depression, undertrykkelse og identitetsfratagelse, som urbaniseringen og industrialiseringen medførte.
Bogen tolker maleriet Subway (s.178) – hvad udtrykker billedet og hvordan er farveholdningen i billedet med til at få udtrykket frem?
Billedet byder både på kvalitetskontrast (rød >< grå/brun) og kvantitetskontrast. Den forholdsvist mættede røde får kvinden til højre for centrum til at fremstå som blikfang (ligesom de to kvinder længere bag hende, hvor den ene er klædt i violet frem for rød). Omgivelserne fremstår upersonlige med de brækkede og til tider små-skidne farver, og hele scenariet understreger ulykke, klaustrofobi og identitetsfrarøvelse. Perspektiveringen til jomfru Maria (set i kvindens røde og blå klæder) understreger sekulariseringen, som er sket gennem tiden.
Rumlæren (s. 180).
Hvilke rumskabende virkemidler er mest udbredte?
Overlapning: Når nogle ting er malet ind for an eller bag ved noget andet.
Størrelsesforskel: (Gentagne) figurer forholder sig til hinanden gennem størrelsesforhold.
Repoussoir: Bevidst placering af noget stort i forgrunden og noget mindre i baggrunden for at understrege, at motivet “strækker” sig bagud.
Linearperspektiv: Matematisk perspektiv, som vi kender det fra ingeniørtegninger o.s.v.
Farveperspektiv: Lyse og varme farver trækker frem, mens mørke og kolde farver falder tilbage i billedet.
Plastisk formgivning: Lys og skygge giver illusionen af tredimensionalitet.
Nævn og peg på de forskellige i malerierne på s. 181, 183, 184, 185, 186, 188?
181: Overlapning, størrelsesforskel.
183: Overlapning, størrelsesforskel, repoussoir.
184: Overlapning, repoussoir, farveperspektiv.
185: Overlapning, farveperspektiv, plastisk formgivning.
186: Overlapning, størrelsesforskel, linearperspektiv, repoussoir, plastisk formgivning.
188: Overlapning og plastisk formgivning.
Formlæren (s.189).
Beskriv:
--> den flade og forenklede form
Lys og skygge optræder kun i ringe grad - eller slet ikke. Flade former udfyldt med farve. Muligvis mangel på lyskilde.
--> den klare plastiske form
Brugen af lys og skygge. Egenskygge og slagskygge er med til at skabe dimension og dybde samt placere objekter i.f.t. lyskilden og hinanden. Knækning af farver og valører er metoder at skabe lys og skygge på.
--> den stoflige form
Forskellige teksturer og overfladetyper er med til at adskille objekter/subjekter og give dem karakter.
--> den barokke form
Teatralsk/scenisk lys, større kontraster og dramatisk lys generelt (clair-obscure).
--> den impressionistiske form
Sollyset/dagslyset er et vigtigt virkemiddel i samhør med de pårørte farveflader, hvorimod realismen/plasticiteten er nedprioriteret.
--> den fragmenterede form
Realismen og den plastiske form ophører i høj grad til fordel for det kubiske og abstrakte formsprog.
Komposition og bevægelse – værkets opbygning og grundstruktur.
Forklar kort:
--> statisk >< dynamisk komposition
Statiske elementer (eksempelvis symmetri og ikke-tippende figurer) skaber ro i billedet. Dynamiske elementer (eksempelvis organiske eller tippende figurer og bestemte penselstrøg)
--> vertikal >< horisontal komposition
Vandrette og lodrette linjer og elementer giver sim udgangspunkt en ro og stabilitet til billedet - i nogle tilfælde også nærmest systematik.
--> hierarkisk >< additiv komposition
Ved den hierarkiske komposition fremhæves noget v.h.a. diverse virkemidler, fordi det spiller en central rolle i betydningen. Additiv komposition ses ved, at flere elementer fremstår “ligevægtige” (enten via placering eller farve[r]).
--> det gyldne snit
Et matematisk proportionsforhold mellem to linjer placeret bestemte steder over billedet. Det gyldne snit anvendes til at skabe fokus på noget særligt eller en generel balance i billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar