Tableau

Opgaveformuleringen

Opgaven med tableau trækker for alvor på æstetiske læreprocesser. Opgaveformuleringen lød på, at vi hver især skulle finde et sted med en stærk stedsånd (Genius Loci - Stedets Ånd), som vi skulle indfange i en eksakt miniature-gengivelse. For rigtigt at kunne fange denne ånd var det et kriterium, at vi havde besøgt stedet, så de indtryk, vi skulle omsætte til udtryk, var autentiske førstehåndsoplevelser. Et andet kriterium var, at motivet skulle være fra et sted i Danmark.

Idéfasen

Jeg må tilstå, at jeg var "farvet" allerede fra begyndelsen. Jeg har nemlig en fascination af miniature-bagværk af ovnhærdende, plastisk ler, som jeg begår mig i derhjemme i fritiden. Indholdet i min tableau-æske skulle derfor ikke tage primær udgangspunkt i et sted med en særlig stedsånd, men blev først og fremmest determineret i forhold til, at det skulle have noget med bagværk at gøre. (En nærmere refleksion over dette valg kan ses senere i indlægget).

Valget faldt på konditor-caféen Penny Lane på Boulevarden i Aalborg.

For mig at se er Penny Lane ikke hvilken som helst konditor/bager eller café. Det er nemlig en kombination af nævnte, og så fungerer stedet samtidig som en butik med delikatesser og isenkram.

Fordi stedet har så mange formål, og arealet ikke er tilstrækkeligt (- det er selvfølgelig en diskussion værdig), fremstår stedet som meget "trangt" og summende - og nogle vil måske også mene, at der er rodet, slidt og beskidt. Det særlige kendetegn ved stedet er dog unægteligt den sansemæssige "travlhed"; duften af mange slags bagværk, lyden af mange besøgende på trang plads og synet af rækker på rækker af ting og sager langs bagvæggen. Alt dette skulle jeg altså indfange i min tableau-kasse.

Den buede glasmontre i midten af disken fangede mig særligt, eftersom den på flere måder udgør et afbræk fra området - mørkt træ bliver til glas, og lige linjer bliver til organiske buer. Den måtte jeg have med. 

Efter den beslutning indså jeg, at jeg ville få besvær med at gøre bagvæggen til et langt reolsystem fuld af varer, så jeg besluttede mig for at udnytte pladsen længere oppe i kassen til svævehylder med ting på. Set i retrospektiv kunne jeg enten have malet de mange hylder og varer på som flad baggrund bag glasmontren, eller også kunne jeg have vendt min kasse om, så jeg fik mindre plads over montren og mere ved siden af.

Efter denne planlægning følte jeg dog, at jeg savnede selve café-delen af Penny Lane, så jeg besluttede mig for at bryde kassen rammer og fortsætte motivet udenfor. Her lavede jeg et par borde, som ved hjælp af bestik og en bog skulle signalere, at det er kundernes område, som er i brug. Det skulle altså give liv.

Konstruktion

Jeg var en af de få, der fik en cigarkasse af træ. Ganske vist er de fleste af Penny Lanes vægge malet eller dækket af reoler eller billeder, men jeg valgte at lade noget af kassen træ være - for at trække det "maskuline" modspil ind mod caféens ellers "feminine" indretning. I Penny Lane ser vi primært træ i form af disken og bordene, men da disse dele ville fylde ganske lidt til slet intet i min kasse, måtte træet indgå på anden vis. "Tapetet" blev altså hvidmalede paneler og stuk for neden og ubehandlet træ for oven. Det hvide er malet med akrymaling, og "stukken" er selvklæbende "blonde".

Kassens yderside ønskede jeg ikke at male helt hvid, men der var elementer, jeg ønskede at dække, så den blev viklet i malertape og dækket med et lag découpagelim.

Glasmontren konstruerede jeg eksternt med pap udskåret/udklippet i forskellige former, som jeg samlede med limpistol og efterfølgende malede med hvid akrylmaling. "Glasset" er klippet fra en almindelig transparent-side.

Samtlige kager er modelleret i cernit (- materialet er bedre kendt som FIMO-ler i Danmark) og bagt. Herefter er de dekoreret med hvid akrylmasse (til at skabe 3D-effekter på lærreder) og skiver af FIMO-stænger i frugtdesigns. Slutteligt er de monteret på "fade" af pap og sølvpapir.

Hylder og borde er skåret/klippet til og limet op, hvorefter glaskrukker og tallerkener er limet derpå.

Refleksioner

Tegn, kode og betydning:

Der ses en trækasse med træ- og papflader med fyldte glasbeholdere og miniature-bagværk. På kassens yderside er der pålimet flader med porcelænstallerkener med flere kager.

Måden, hvorpå kagerne er arrangeret på sølvfarvede plader og dernæst på hylder, tyder på en udstilling. Kagerne kan kun nås fra en bestemt side, så der er ikke fri betjening. Ligeså hænger hylderne med glaskrukkerne ved eller bag disken. Alt dette tyder på butik. I denne forbindelse tyder kagerne på bager/konditor, mens krukkerne med slik tyder på slikbutik.

På tallerkenerne ude på siderne af kassen ses kager tilsvarende dem ved/i montren. Kagerne kan altså købes og nydes i området, hvilket tyder på, at der er en café involveret.

Spillet mellem det feminine og det maskuline er specielt, omend det feminine er dominerende i kassens udtryk. Derudover tyder kombinationen af bageri, konditori og café på, at det er et helt særligt sted, eftersom det ikke er ofte, man ser sådan et sted.
Men ligner det specifikt Penny Lane? Det kan diskuteres. Vigtigst af alt er det an understrege, at tableauen mangler noget af Penny Lanes Genius Loci gennem "tranghed" og sansemæssig overvældelse. Jeg har fokuseret for meget på at gøre stedet æstetisk smukt, hvilket det jo i princippet ikke helt er med de mange summende indtryk. Jeg formår altså ikke at gøre min miniature-café helt genkendelig. Hele grundidéen har været der, men jeg har haft for stor fokus på en romatiseret fremstilling af Penny Lane frem for at gengive stedet, som det aktuelt er.

Perspektivering

Det grundlæggende element i tableauer er, at alting gengives i miniatureform. Der skabes et sted eller scenarie, som på en eller anden måde skal være genkendeligt - hvorvidt det er et bestemt sted eller blot et koncept.

Vi kender konceptet fra dukkehuse, hvor kassen udgør et hus, som blot gøres interaktiv med flytbare genstande og dukker; brugeren er med til at skabe sin egen historie frem for at holde sig til en bestemt, der bliver fortalt gennem et nøje fastlagt scenarie.

Konceptet miniature-udstillinger kender vi desuden især i forbindelse med juletiden i det klassiske krybbe-scenarie med de nybagte forældre og krybben i midten, omgivet af hø og halm og andet, der er med til at skabe den genkendelige fortælling om Jesu fødsel.

Ligeledes arbejdes der også i lille skala, når der laves nissebo/nisseskjul - ofte set på vægge.

Som nævnt er jeg selv særligt fascineret af miniaturebagværk og har været det i mange år. Specielt konditorier og "hjemmebagsscenarier" (se et par eksempler nedeunder) er interessante, fordi der ikke blot laves en miniaturekage, men der fortælles en historie, som vi kender fra det virkelig liv. Vi kan altså selv knytte en stemning på scenariet, fordi vi har oplevet noget lignende (antages det). 

Disse kasser og æsker kan naturligvis laves over hvilket som helst emne, tema og motiv - og i forskellige størrelser. Her er flere eksempler:

En kunstner, der (blandt andre ting) gør sig i tableau-kasser, er danske Rose Eken. 

Eken former så godt som alle delene i keramik, hvilket giver et helt rustikt udtryk. Fordelen ved at forme alting selv er, at hun kan planlægge og skabe sine scenarier helt ned til mindste detalje, fordi hun ikke er bundet af, om hun kan finde de rette dele i den rette størrelse.

Kasserne tilrettelægger hun alt efter, hvilken type scenarie hun ønsker at skabe. Blandt nedenstående værker ser vi både "flade" kasser (som vi på holdet selv har brugt) og kasser med mere dybde, så beskueren for alvor kan lade sig inddrage i rummet, som var man der selv.

Bemærk, hvordan billardbordet ses i et helt andet perspektiv end resten af kassens indhold. Der leges altså med dybden gennem forvridning af perspektiv - et koncept, som vi kender som "raumflucht".

Ekens motiver skildrer et liv med "gang i". Nogle motiver lægger sig i særdeleshed op ad "det danske", mens andre skildrer mere internationale situationer. Der fortælles historier, og der er inddraget en del detaljer, som beskueren kan bruge tid på at finde og reflektere over. 

Og slutteligt et par kasser fra holdet

Her består baggrunden af et foto, som er limet ind i kassen. Den grønne plæne "trækkes ud" på en forlænget bund og drager beskueren ned i scenariet via 3D-delen forrest. 

Her brydes kassens rammer ved detaljer, der stikker ud over kassens kanter. Bemærk i øvrigt, hvor stor forskel der kan være på en sortmalet og en lys kasse - størrelse og stemning varierer betydeligt. 

Også denne kasses motiv bryder rammerne ved et påsat stykke. Her hjælper siderne/kanterne med at drage beskueren ind i værket ved at støtte perspektivet fra fotoet inde i kassen.