Farvekridt og foldebog

To malematerialer har vi haft særlig fokus på i dette semester - nemlig gouache og farvekridt. Disse skulle vi anvende i malerier og senere som basis for et undervisningsforløb i en heldagspraktik. Men før vi kunne bruge dem og undervise i dem, skulle vi naturligvis selv lære, hvordan de bruges. I dette indlæg præsenterer jeg derfor de øvelser, vi skulle lave for at få kendskab til farvekridt samt de forskellige typer og kvaliteter deraf.

Farvekridt

Grundlæggende set kan man betegne tegnebevægelsen som "strøg". Disse strøg kan være lette, faste eller hårde - eller variere i trykket. Lette strøg fremstår luftige på papiret, mens hårde strøg sætter mere mættede streger. Farvekridt kan som udgangspunkt blandes, men blandingsteknikken afhænger af, hvilken type strøg (og farvekridt) man har anvendt. En kombination af forskellige strøgtyper giver også forskellige blandingsforhold.

Farvekridt kan opdeles i følgende kategorier:
- Oliekridt
- Oliepastel
- Pastelkridt
- Akvarelkridt
- Glaskridt

Hver type har særlige egenskaber, udtryk og anvendelsesmuligheder. Men ikke nok med, at man bør vælge kridttypen med omhu, er det også væsentligt at være bevidst om kvaliteten af kridtet. Der opdeles typisk i "kunstnerkvalitet", "studiekvalitet" og "uden kvalitetsbetegnelse" (her antages det, at sidstnævnte kategori ikke er gode nok til at blive betegnet som studiekvalitet og med fordel kan anvendes af småbørn). Kvaliteten beregnes bl.a. ud fra stearinindholdet og kvaliteten/mængden af pigment i kridtet - og priserne følger som udgangspunkt herefter.

Som det ses på ovenstående øvelsespapir, har hvert enkelt kridttype og -kvalitet sit eget udtryk. De blander ligeledes på forskellig vis - både ved brug af flere lag/farver oven på hinanden og udgnidning med en finger. Ydermere er det forskelligt, hvordan kridttyperne reagerer på varierende tryk.

Foldebog

Foldebogen kan, om man vil, anses som en slags miniature-præsentationsportfolio. Her vises de forskellige øvelser i en bestemt rækkefølge - og bogen afsluttes med et par parafraser af kendte malerier. Nydeligt ser det jo ud!
Bogen kan stå op og fungerer som en slags harmonika-billedramme (såfremt man ikke limer nogle af papirlapperne på bagsiden), så foldebøger kan med fordel bruges til mini-værker eller deslige til udstilling i hjemmet.

Vores foldebøger skulle indeholde 8 lapper, hvoraf den ene udgjorde forsiden. Foruden den var der 6 faste øvelser og slutteligt en fri-øvelse.

1) Forside (ikke vist)
2) Hård-til-blød-streger med de tre primærfarver
3) En udvalgt primærfarve med sort og hvid iblandet i henholdsvis top og bund
4) "Grå" blandet af de tre primærfarver i lette strøg

5) Vibrerende prikker af de tre primærfarver
6) Overlappende cirkler
7) Parafrase over Jens Søndergaards "Solnedgang nær kysten"
8) (Selvvalgt) Parafrase over Vincent van Goghs "The Starry Night"

Perspektivering

Der er ingen tvivl om, at flydende maling fylder en overvejende stor del af markedet, når det kommer til kendte kunstnere og deres malerier. Franske Edgar Degas (1834-1917) er dog et af de store navne, som vi ser forbundet med professionel kunst med farvekridt. Nedenfor vil jeg præsentere et par af hans værker og knytte kommentarer til hans brug af farvekridt.

Edgar Degas' "Dancer Adjusting Her Slipper" (1885).

Det første maleri her er gjort på tonet papir. Det sorte pastelkridt gør det muligt at skabe et skitse-lignende udtryk med sin udtværethed bag danserinden. Særligt interessant er hans brug af hvid til at understrege, hvor lyset berører kjolen og danserindens ryg (hvilket også kan være et argument for at placere værket inden for impressionismens rammer). Kontrasten mellem det hvide og den gråbrune flade får virkelig pastelkridtets hvide pigment til at stå tydeligt frem. Som modspil til det "varme" papir og den lysegule nuance på danserindens ryg er der anvendt lyseblå, som også er tværet ud i baggrunden.

Edgar Degas' "The Bath Woman Supporting Her Back" (1887).

Modsat første maleri er dette helt dækket af pastelkridt, men jeg mener at kunne ane en tonet baggrundsflade her ligeså. Konturerne er mere definerede her, og man er ikke i tvivl om, hvad der er hvad. Alligevel anvendes kridtet til at lave en skitselignende effekt ved kvindens albue. Her ses en udtværet arm overtegnet med en ny arm. Da pastelkridt ikke er til at male over på samme måde som eksempelvis olie- og akrylmaling, kan man som beskuer diskutere, hvorvidt det er en anatomisk rettelse, som ikke kunne dækkes af kridt, eller om det er en måde at skabe bevægelse i kvindens skrubbende arm - jeg vil argumentere for det sidste, eftersom samme fænomen optræder ved kvindens anden arm/hånd, der nærmest ser ud til at "stampe" mod badekarrets kant. Pastelkridtets imodtagelighed for udtværing anvendes altså flere steder til at sløre den endegyldige kontur, således der dannes bevægelse.