Fjolleportræt og praktik

I vores endagspraktik i 4. klasse på Byplanvejens Skole tog vi udgangspunkt i emnet fjolleportrætter og materialerne gouache og farvekridt. 

Som nævnt i et tidligere indlæg skulle vi på forhånd lave både øvelser med farvekridt og et maleri med dem i samspil med gouache for at gøre os fortrolige med materialerne og processen, så vi i praktikken bedre kunne vejlede eleverne i at håndtere disse. Det var især blandingsteknikker, der skulle videreformidles til eleverne, så de havde bedre tekniske forudsætninger for at kunne fremstille et maleri, som de personligt fandt tilfredsstillende.

Her ses mit eget fjolleportræt - foto og færdige maleri.

Foruden at kende til emne og materialer tog vi udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for billedkunst på det pågældende klassetrin. Følgende mål udvalgte vi:

Videns- og færdighedsmål:

• Eleven har viden om farvelære.
• Eleven kan tegne ud fra iagttagelse af et foto.
• Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning.
• Eleven kan tegne helheder og detaljer ud fra iagttagelser.

Disse mål omsatte vi til:

Elevlæringsmål:

• Jeg kan bruge gouache og farvekridt.
• Jeg kan male et fjolleportræt ud fra et foto af mig selv.

Dagsordenen (i grove træk):

• Introduktion
• Farvelære
• Eleverne tager fjollefotos, som printes ud
• Farveprøver med farvekridt
• Skitsering af maleri
• Maling med gouache
• Færdiggøres med farvekridt
• Fremlæggelser
• Ophængning af billeder
• Evaluering

Farvelæren var ikke det eneste, eleverne skulle lære af den mere teoretiske side af billedkunstfaget; de skulle ligeså have nogle fagbegreber med i rygsækken til videre brug. Disse begreber blev til dels præsenteret på klassen og til dels under arbejdsprocessen ved de enkelte borde.

Bl.a. følgende begreber skulle vi lære dem:

Primærfarver, sekundærfarver, tertiærfarver, mæthed, kulør, valør, kontrast, kolde og varme farver, bløde og hårde streger, strøg, tryk, skygger, lys, stemning.

Inden vi kunne sætte eleverne i gang med maleriet, var det vigtigt, at de (ligesom os selv) fik styr på materialerne og deres forskellige anvendelsesmuligheder. Derfor lod vi os på holdet inspirere af de farvekridt- og gouacheøvelser, vi selv skulle lave. Ligeså måtte vi sikre os, at eleverne havde en basal forståelse for primær- og sekundærfarver, så de nemmere kunne blande sig frem til forskellige farver, nu hvor vi havde fremsat en ramme for de farver, de måtte anvende.

 Øvelser med farvekridt: Bløde, medium og hårde strøg. Varierende tryk. Blanding af farver.

Øvelser med gouache: Blå, gul, blå + gul, fri, blå + sort, blå + hvid, gul + sort, gul + hvid.

Mine elever fik farverne gul og blå (samt sort og hvid, som alle andre). Eleverne forholdt sig i høj grad til de to kulører, men få af dem eksperimenterede også over i det grønne.

Som det tydeligt ses på motiverne, lykkedes det mig ikke at fremme elevernes egne idéer; i stedet holdt de sig meget til mit eget fjolleportræt, hvor jeg har en pensel i munden og er skeløjet. En elev fandt dog på at tage en kegle på hovedet, hvilket blev efterlignet af to andre.

Jeg oplevede, at mine elever blev færdige på meget forskellige tidspunkter. Som udgangspunkt blev drengene færdige først, hvorefter pigerne sad og fokuserede på detaljer. Som eleverne blev færdige, søgte jeg at fremme noget refleksion over produktet og processen i dem, så de ligeså havde noget at forholde sig til, når der skulle fremlægges. Refleksionen var ikke planlagt, men jeg fandt det nødvendigt, fordi jeg havde følelsen af, at der ikke have været meget overvejelse og refleksion fra elevernes side over deres proces og produkt (hvilket naturligvis var min fejl). Dette var ligeså et forsøg på at holde dem beskæftiget nok til, at de ikke havde tid til at opsøge deres klassekammerater og forstyrre hinanden.

Eleverne skulle svare på:

1. Hvad kan du godt lide ved dit billede? Hvorfor?
2. Hvad kan du ikke så godt lide ved dit billede? Hvorfor ikke?
3. Hvad gør dit billede fjollet?
4. Var der noget, du synes, var nemt?
5. Var der noget, du synes, var svært?

De første tre spørgsmål lægger sig til produktet, mens de to sidste omhandler processen.

De skriftlige svar blev ikke uddybet specielt, men under elevernes besvarelser spurgte jeg ind til deres tanker om det pågældende punkt, så de blev nødt til at sætte flere ord på deres refleksioner. Dette gjorde bl.a., at eleverne var mere klar på fremlæggelsen.

Her ses klassen med de ophængte billeder.

Mine egne refleksioner

Jeg ville ønske, vi havde haft iPads til at tage eleverners fjollesfotos på, eftersom jeg oplevede stort besvær med at vedhæfte billederne i en mail til udprint. Den tid og opmærksomhed, der gik til dette, gjorde, at jeg ikke havde særlig meget fokus på eleverne, mens de sad og lavede gouacheprøver. Dette resulterede i, at flere elever misforstod opgaven og ikke blev rettet, inden de havde fyldt papiret helt ud. Derudover havde jeg ikke ro til at gennemgå blandingsmetoder med dem.

På baggrund af denne oplevelse besluttede jeg mig for, at jeg måtte samle eleverne op rent teoritisk, inden vi kom for langt ind i processen, og derfor tog jeg mit hold med ind i et tilstødende lokale, hvor der var mulighed for at føre en uforstyrret samtale med dem. Her drøftede vi strøg og blanding af farvekridt. Jeg var dog ikke særligt god til at knytte disse strøgteknikker på deres praktiske arbejde, eftersom ingen af dem gjorde brug af det, vi snakkede om. I stedet skulle jeg have vist dem, hvilken effekt det gør på et maleri, når man anvender diverse teknikker. Den øgede forståelse for relevansen kunne have gjort eksperimenteren med farvekridt mere attraktiv for dem.

Ligeledes kunne jeg have sat mere fokus på stemningsskabende farver og valører i malerier, så eleverne havde bedre grundlag for at vælge stemning med omhu frem for bare at male med den farve, de tilfældigvis blandede sig frem til, fordi der kom en klat sort med ned i den gule o.s.v.. Jeg savnede noget æstetisk refleksion - det meste blev, som det blev, uden nogen særlig overvejelse bag. Arbejdet i min gruppe endte altså med at blive overvejende produktorienteret frem for procesorienteret, hvilket jeg ville have foretrukket.

Perspektivering

Selvportrætter og fjolleportrætter er noget, vi kender - både fra kunstens historie, men også fra hverdagen. Fra realismens og naturalismens periode ser vi en række portrætter af adelige, betydningsfulde folk og endda kunstnerne selv eller en, de holder kær. Malerierne anvender mimetisk gengivelse.
Med tiden er portrætter og selvafbildning blevet noget, der søger at trække væk fra den mimetiske gengivelse af personen. Vi ser eksempelvis Michael Kvium, der trækker det bizarre og "ulækre" ind over personerne i sine malerier. Men vi ser modsat også en del selfies, der søger at gøre modellen så æstetisk appellerende som muligt - gerne med brug af effekter i og uden for kameraet. I nogle tilfælde ser vi endda filtre blive anvendt - eksempelvis programmer, der giver modellen hundeører og -snude. Disse kan, om nogen, betegnes som fjolleportrætter. Hele temaet selviscenesættelse har ændret sig gennem det 21. århundrede, og der er nu stor forskel på, hvordan mennesket søger at fremstille sig selv. Nogle holder sig til det mere naturalistiske og mimetiske, mens andre ønsker at sende et budskab.

-:- -:- -:- -:- -:-

Litteratur: "Lærerens grundbog i indskolingen" (s. 62-79).

Forestillingsskemaer: Kognitive mønstre, der opstår i hjernen, når vi sanser noget, og vores hjerne bearbejder det sansede.

Fremstillingsskemaer: Der anvendes bestemte mønstre og former til at konstruere noget, eks. et hus eller et træ.