Udsmykning af idræt - KIE-modellen

I vores udsmykning af idræt havde vi mulighed for at afprøve KIE-modellen, som er en didaktisk model med en strukturel tilgang til kreativt arbejde. Modellen dækker over tre rum - eller far, som jeg vil referere til dem som. Kreative, Innovative og Entreprenante - heraf modellens navn.

Den kreative fase:
Her gælder det om at komme på et hav af idéer. Idéerne og forslagene skal flyde, og man må ikke sige nej til nogens forslag eller være selektiv eller ræsonnerende endnu.

Den innovative fase:
Her gælder det om at reflektere over de mange idéer og udvælge, hvad der vil fungere, hvad der skal justeres, og hvad der ikke vil passe ind. Idéerne og forslagene bearbejdes og afgrænses og sættes i en mere realistisk sammenhæng.

Den entreprenante fase:
Her skal den udvalgte og bearbejdede idé endelig føres ud i livet.

Vores fremgangsmåde

Den kreative fase (idéfasen)

I vores første fase gjaldt det om at komme på en masse idéer og forslag. Ved hjælp af bl.a. alfabetets bogstaver skulle vi komme i tanke om alle de materialer, emner og motiver, vi kunne. Disse skrev vi ned på papirlapper og præsenterede for hinanden. Ligeledes skulle alle arbejde videre med to idéer derhjemme.

Den innovative fase (udvælgelsen)

I den anden fase præsenterede vi vores idéer for hinanden og knyttede et par ord på om, hvordan det bl.a. skulle laves og installeres. Disse idéer skrev vi ned på papirlapper, som blev hængt på tavlen. Herefter skulle vi opdele idéerne i kategorier alt efter største problematik/udfordring - eksempelvis omkostninger, tidsmangel, sværhedsgrad o.s.v.. Dette blev til en debat på klassen, hvor vi fjernede idéerne én efter én, til der kun var en håndfuld tilbage. Disse blev så uddybet mere af den pågældende person, inden en afstemning udvalgte den endelige idé.

Den entreprenante fase (udførelsen)

Vi fandt hver især en sportsgren og farve at arbejde med. Så skulle vi lave en "hovedfigur" og to bagvedlæggende silhuetter, som til sammen skulle danne en bevægelse. De bagerste skulle males i lysere farver end den forreste, så hvert maleri blev til et valørmaleri. Der blev malet på grundede MDF-plader med akrylmaling.

Med en projector blev silhuetternes konturer ført op på pladen, så de kunne tegnes efter.

Første silhuet males.

Her er der malet to - den sidste mangler.

Til slut gøres kanterne/linjerne skarpe med en fin pensel og ved at skrabe overskydende maling af med en hobbykniv.

Det færdige resultat

Ferniseringen

Til ferniseringen blev der budt på mad og drikke, mens der blev holdt taler. Vores egen tale omhandlede i høj grad arbejdsprocessen og tankerne bag vores idé.